“Mine kreative værker skal give mening – ikke kun for dem som køber dem, men på den lange bane”
Signe Marburger / Indehaver af webshoppen Esmeralda_CPH
Brand: Esmeralda_cph
Sted: Webshop
Produkt hos Karmagaven: Håndlavede Krystal Uroer og Krystal Solfangere
Signe Marburger er en kreativ idémager og indehaver af den fine Instagram profil og webshop: Esmeralda_cph, som netop har fået en ny medspiller, der hedder Catharina.
Tilsammen har de en passion for det unikke og naturlige og derfor er mange af produkterne bæredygtige og kreeret med genanvendelige ægte krystaller, ædelstene, perler, prismer og fjer.
Signe er også Karmagavens personlige Content manager, og har haft en stor indflydelse på den kreative proces og udvikling. Ydermere er hun fotografen bag mange af de drømmende stemnings- og produktbilleder på webshoppen.
Historien bag Esmeralda_cph
Jeg startede Esmeralda i slutningen af 2019. Jeg havde for nylig mistet min mor og hun havde efterladt mig en del antikke perlekæder og smykker, som hun havde samlet og købt gennem tiden. Mange af smykkerne var i stykker og skulle repareres, og det var sådan en fik idéen til at skabe et inspirerende bæredygtigt univers, hvor antikviteter og vintage upcycles og genanvendes i nye lækre smykker, tøj og accessoires.
Vi lever i en verden med ekstremt overforbrug af især tøj og tekstiler. Dertil kommer at de industrier der udvinder krystaller, perler og ædelstene til smykker stadig er enormt uetiske i deres arbejdsforhold.
Esmeralda vil gerne være en del af den bæredygtige revolution, der tilbyder smukke accessoires, kvalitetssmykker og lækkert tøj uden at drive rovdrift på ressourcerne. Om ikke andet som inspiration og symbolværdi – at man kan give de ting man har nyt liv, fremfor at smide det væk. Bytte med sine veninder eller donere til velgørende formål.
Signe har kreeret de smukke Krystal uroer og Krystal Solfangere til Karmagaven. Produkter der netop sammenfatter hele Esmeralda_CPH vision om at så meget som muligt i deres produktion skal kunne genbruges og være bæredygtigt.
En vision som også ligger Karmagaven på sinde og derfor er det med den største glæde, at Karmagaven kan være med til at føre noget helt unikt og sjælfuldt videre til nye kunder med smukke Krystal Solfangere og Krystal Uroer.